Faget natur/teknik blev indført i folkeskolen på 1. –  6. klassetrin ved den nye skolelov i 1993. Følgende elementer af et undervisningsforløb er inspireret fra undervisningsministeriets undervisningsvejlening og er påtænkt begynderundervisning. [1]

Abduktive elementer:

Klassen er ved at forberede en tur til et vandhul i skoven. Som en del af forberedelsen skal eleverne hjemmefra angive hvilke dyr, de tror, de vil kunne indfange eller kunne finde spor af. Eleverne skal ligeledes forberede en metode til at indfange disse dyr eller dokumentere deres tilstedeværelse. Det kan være edderkopper, tudser, spor fra rådyr, spor fra fugle (f.eks. lyde), fisk, skøjteløbere, daphnier m.m. Læreren hjælper eleverne med at finde egnet materiale til deres fangst eller dokumentationsindsamling.

Eleverne bliver bedt om at komme med en teori vedrørende, hvorfor de dyr eller insekter, de har valgt, netop har de farver, de har.

Deduktive elementer:

Skovfogeden er blevet indkaldt til at fortælle om skoven og i særedeleshed om de dyr der bor der og anvender vandhullet. Eleverne informeres om, hvordan man omgås en skov hensigtsmæssigt og hensynsfuldt.

Læreren fortæller om guldsmedens liv. Hun viser billeder af Guldsmeden, som et vandlevende rovdyr og som et flyvende farvestrålende insekt. Fortæller om metamorfosen, der opstår efter 2 til 6 år. Herunder er det muligt, at gennemgå hvilken betydning farver generelt har i naturen, og hvad guldsmeden bruger sine prangende farver til i den sidste måned af sit liv.

En af forældrene er jæger og kommer i en time og fortæller om det at være jæger, og hvilken betydning jagten har for vores natur.

Induktive elementer:

De dyr eller insekter, der findes, undersøges og klassificeres ved hjemkomsten. Hver gruppe skriver og tegner efterfølgende en kort ”fangstrapport”, hvor de angiver, hvordan deres forløb gik. Disse forløb samles til en lille bog, der angiver de samlede erfaringer fra klassen.

Eleverne samles ned ved skovsøen. De lukker alle øjnene i 5 minutter og lytter til de lyde der er. De noterer efterfølgende ned, hvilke lyde de hørte, og sammenligner med hinanden.

[1] UVM, 2005.

Ved udarbejdelsen af disse eksempler har jeg haft stor glæde af fagkonsulenter inden for de forskellige fag. Særligt tak til Mette Vedelsby (matematik), Elsebeth Hurup (engelsk) Jens Aage Poulsen (historie) og Kirsten Jensen (hjemkundskab).