Følgende er givet nogle eksempler fra atletikkens verden. Eksemplerne er tiltænkt 5-6. klasser.

Abduktive elementer:

Giv eleverne den opgave, at de hver især skal kreere tre forskellige måder at lave højdespring på. Disse måder afprøves og diskuteres undervejs.

I stafetløb spiller afleveringen af depechen en afgørende rolle. Eleverne bliver bedt om at eksperimentere med aflevering af depechen og får som opgave både at skulle beskrive den måde, de mener, er den mest sikre og den måde, der er den hurtigste måde at aflevere den på. Det er muligvis ikke den samme måde.

Deduktive elementer:

Tidligere var der blandt elitespringere inden for højdespring stor variation, med hensyn til hvordan de sprang. Richard Fosbury revolutionerede højdespringsteknikken ved i 1968 at introducere til en ny stil. Han vandt guld, og siden hen har ”The Fosbury Flop” været den foretrukne stil blandt elitespringere. Men der er også andre højdespringsstile så som saksesparks springet og dykspringet. Læreren forklarer eleverne om de forskellige måder at springe på og demonstrerer dem for eleverne.

Læreren angiver den klassiske måde at aflevere depechen på i et staffetløb og forklarer tillige, hvilke klassiske fejl der ofte begås under afleveringen.

Induktive elementer:

Efter at have fået demonstreret de tre klassiske måder at lave højdespring på (deduktiv tilgang) øver eleverne sig på dem dem og afgør hvilke stilarter, der passer dem bedst. De noterer højden af deres spring ned ved at anvende de forskellige stilarter. Er der forskel på hvilke stilarter der passer de forskellige elever bedst?

Ved udarbejdelsen af disse eksempler har jeg haft stor glæde af fagkonsulenter inden for de forskellige fag. Særligt tak til Mette Vedelsby (matematik), Elsebeth Hurup (engelsk) Jens Aage Poulsen (historie) og Kirsten Jensen (hjemkundskab).