I hjemkundskab arbejdes med temaet: Udvikling i danskernes madkultur siden industrialiseringen. Følgende forløb er rettet mod en 7. – 8. klasse.

Abduktive elementer:

Hvilke dilemmaer er forbundet med unges forbrug af convienceprodukter frem for mad lavet af friske råvarer? Dette konkretiseres med udgangspunkt i kartoflen.

Eleverne fremkommer med mulige hypoteser som mulige bud på ovenstående problemstilling.

Fx Er forbrugerens tilværelse og hverdagsliv præget af effektivisering og rationalisering også på madområdet? Er forbrugerens valg foran køledisken traditionsbundet og sæsonpræget? Er nemhed, bekvemmelighed og hurtig mad i forbifarten eller på middagsbordet udsprunget af reklamernes påvirkning? Er kartoffelprodukter gennemskuelige med hensyn til indholds-, tilsætnings- og aromastoffer?

Elevernes bud reflekteres og vurderes i dialog med læreren og ved fremlægning for klassen og der gives bud på årsager og konsekvenser af udviklingen i madkulturen mht. kartoflen. Efterfølgende formuleres nye hypoteser til efterprøvning fx om fremtidens kartoffelretter.

Mulige bud på fremtidige kartofelretter skabes og efterprøves de følgende gange.

Induktive elementer:

Samtale i klassen om bedsteforældres, forældres og egne kartoffelretter.

Eleverne tager på ekskursion til et supermarked og får til opgave, at undersøge forskellige kartoffelprodukter – friske som halv- eller helfabrikata. De tager billeder af varedeklarationer med digitalkamera og forskellige kartoffelprodukter indkøbes til nærmere undersøgelse i hjemkundskabslokalet mht. indhold, næringsværdi, smag, lugt og konsistens. Der vurderes og evalueres efterfølgende mht. indhold, næringsværdi, smag, lugt og konsistens.

Deduktive elementer:

Kartoflens historie gennemgås. Herunder kartoffelens indtog i europa og dens økonomiske og økologiske betydning. Hvordan kunne det f.eks. gå til, at kartoflen blev så værdifuld en plante for det irske folk? Irelands population steg fra 3 millioner til 8 millioner fra 1500 tallet til 1800 tallet. Det betød til gengæld, at irerne blev utroligt sårbare, for meget afhang af høsten af kartoflen. I 1845 skete katastrofen – og kartofelhøsten svigtede. Læreren beretter om konsekvenserne heraf – bl.a. udvandringen til Amerika, og fører paraleller op til i dag.

Reglerne for indholdsstoffer og varedeklaration gennemgås af læreren. Forskellige kartoffelprodukter er indkøbt til at overskueliggøre gennemgangen.

Ved udarbejdelsen af disse eksempler har jeg haft stor glæde af fagkonsulenter inden for de forskellige fag. Særligt tak til Mette Vedelsby (matematik), Elsebeth Hurup (engelsk) Jens Aage Poulsen (historie) og Kirsten Jensen (hjemkundskab).