I fagformålet lægges der vægt på, at eleverne ”skaber historiske fortællinger” på baggrund af tilegnet viden – og i forbindelse med historie er viden ikke nødvendigvis det samme som kendsgerninger/fakta, men noget, der konstrueres og dekonstrueres. Dvs. fagforståelsen i skolefaget er – som vel også generelt i de videnskabsfaglige miljøer – at historie (forstået som beretningen om fortiden) er en social konstruktion i og med, at fortiden i sig selv er forvsundet.

Denne konstruktion foregår i et samspil mellem ens nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. Hertil er det muligt at anvende dét, der benævnes som kontrafaktisk historie (hvilket vil sige at forestille sig historiens udvikling, hvis nogle begivenheder nu var forløbet anderledes). Med udgangspunkt i den kontrafaktiske historie kunne der i en 8. – 10. klasse arbejdes på følgende måder:

Abduktive elementer:

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Regeringen i Danmark fortsatte og udviklede den politiske og økonomiske samarbejdspolitik. Denne samarbejdspolitik er siden hen er blevet diskuteret heftigt. Men hvilke andre valg havde regeringen i Danmark? Hvilke mulige optioner var der at tage, og hvilke konsekvenser kunne de tænkes at få både nationalt og internationalt? Eleverne skaber forslag til en kontrafaktisk historie og argumenterer for dem ud fra både en pragmatisk, en ideologisk og en etisk vinkel. [1]

Det tidligere medlem af Frihedsrådet Frode Jakobsen har skrevet om det vanskelige ved at forstå besættelsestiden, hvis man ikke er i stand til at leve sig ind i tidens følelser og stemninger. [2] Men i dag 60 år efter krigens afslutning kommer der stadigvæk nye bud på, hvilken rolle danskerne havde under besættelsestiden? [3] Eleverne kommer med bud på, hvorfor der bliver set anderledes på besættelsestiden i dag end f.eks. umiddelbart efter besættelsen?

Deduktive elementer:

Læreren gennemgår den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Weimarrepublikken i tiden op til 2. verdenskrig. Læreren beretter om det politiske klima i Danmark inden, under og lige efter 2. verdenskrig.

Læreren fortæller om kildekritik, og hvorfor det er væsentligt at øve kildekritik i behandling af et givent historisk stof. Eleverne bliver præsenteret for rationeringsmærker og får forklaret idéen bag disse mærker.

Induktive elementer:

Eleverne undersøger hvilken betydning 2. verdenskrig havde på deres familie. Er der folk i familien der kan og vil fortælle om denne tid? Herunder om hvordan krigen påvirkede deres dagligdag. Disse interviews bliver til sidst sammenlignet. Er de interviewede enige om hvordan det var at være dansker i dette tidspunkt af historien?

Herefter diskuterer eleverne om denne historiske metode er en dækkende tilgang for at få kendskab til danskernes indstilling til 2. verdenskrig på daværende tidspunkt.

Eleverne afsøger i blade og aviser fra tiden omkring 2. verdenskrig hvilke varer der var tilgængelige og som blev reklameret for. Hvad var tilgængeligt for det danske folk?

[1] Til at kvalificere den kontrafaktiske historieskaben kan læreren f.eks. komme med et oplæg om det danske forsvars muligheder den 9. april 1940, f.eks. på baggrund af A. R. Jørgensens ”9. April – De Spildte Muligheders Dag”.

[2] Jakobsen, F. (1966)

[3] F.eks. Sørensen, F. ”Besættelsen – hvad nu hvis?“ (2003).

Ved udarbejdelsen af disse eksempler har jeg haft stor glæde af fagkonsulenter inden for de forskellige fag. Særligt tak til Mette Vedelsby (matematik), Elsebeth Hurup (engelsk) Jens Aage Poulsen (historie) og Kirsten Jensen (hjemkundskab).